Guld er det ideelle materiale til smykkefremstilling, fordi det er smukt og stabilt. Det ruster ikke og er meget nemt at bearbejde – næsten for nemt.
Rent guld er meget blødt, og derfor blander man guldet med sølv eller andre metaller. Dermed holder smykket formen.
Guld iblandet 20% palladium eller nikkel bliver gråhvidt og kaldes hvidguld. Iblandes kobber får man rødguld, og tilsættes sølv, er man tilbage til den oprindelige guldfarve.
